spørgsmål og svar vil blive offentliggjort her:

Vedr. forslag 1:

Hvilken betydning for budget og boligafgift har det, hvis det nuværende lån beholdes og afdrages?

Renteswapaftalen og den afdragsfrie periode på det eksisterende rentetilpasningslån med hovedstol på kr. 25.343.000 udløber d. 31. december 2021. Udløbet af renteswapaftalen betyder en besparelse i foreningens ydelse på kr. 1.225.015 fra 2021 til 2022. Omvendt betyder udløbet af afdragsfriheden, at de kr. 25.343.000 skal afdrages i perioden 2022-2036. Det betyder en stigning i ydelsen fra kr. 50.571 i 2021 til kr. 1.773.732 i 2022. Nettoeffekten ved at beholde den nuværende belåning er derfor, at foreningens ydelse på gælden vil stige med kr. 498.146 fra 2021 til 2022. Det svarer til en forhøjelse af boligafgiften på 5,84 procent – alt andet lige.

Vedr. forslag 2:

Hvorfor skal der være en bemyndigelse til en løbetid på op til 30 år, hvis afdragsprofilen skal være den samme eller hurtigere end det nuværende lån?

Ved en eventuel fremtidig låneomlægning ønsker bestyrelsen ikke at være bundet af, at nye lån skal have udløb i 2044. Hvis renten falder, kan det være fordelagtigt at omlægge de to eksisterende fastforrentede lån (ét med afdrag og ét med afdragsfrihed) til fastforrentede lån med længere løbetid. I forslaget skriver bestyrelsen, at det årlige afdrag skal være på samme niveau som i dag eller højere efter en eventuel låneomlægning. Hvis de to eksisterende fastforrentede lån erstattes af lån med længere løbetid, vil kravet om årlige afdrag på samme niveau som i dag eller højere kunne opnås ved, at en større del af gælden bliver med afdrag.