KVARTALSRAPPORT NOVEMBER, DECEMBER 2020 OG JANUAR 2021
Der sker ikke så meget i disse CORONA-tider selv om det jo var slemt nok at vi havde 3 smittede i samme opgang i januar (se meddelelse herom under nyhedsbreve).
Vi har holdt bestyrelsesmøder 9.NOV, 8.DEC, 11. JAN og 25.JAN – godt nok virtuelt på Google-Meet, men det har virket helt fint og uden at vi taler i munden på hinanden.
Plantning af yderligere hæk er færdiggjort og vi har sagt pænt tak med en flaske portvin til de andelshavere der deltog.
Arbejdet med solcelleprojektet fortsætter som planlagt, bl.a. kommunens godkendelse, færdiggørelse af diverse beregninger til tagkonstruktion, indhentning af tilbud på nyt tagpap m.m.
Altanrenovering fortsætter og det skal indskærpes at man skal passe på altangulvene og f.eks. ikke stille ting op, der kan ruste. Hvis en andelshaver får ekstraordinære beskadigelser af altangulvet, hæfter vedkommende selv for udgifterne til reparation (bestemmelser herom vil blive fremsat på næste Generalforsamling.
Der er renset aftrækskanaler på JJV nr. 6 og der var en hel del skidt i dem. Vi undersøger mulighederne for at gøre det i hele ejendommen men der kan være problemer med eventuelle blæsere/monterede mekaniske sug både på badeværelser og i køkkener.
Der har været indbrudsforsøg i vaskeri og kælderrum i Bendzgaarden samt nogen af erhvervslejemålenes kældre. Vi overvejer videoovervågning efter gældende regler.
Vi undersøger mulighederne for at firmaet der reparerer altangulve også kan renovere altankasserne. Hvis det kan lade sig gøre, vil alle blive adviseret i god tid idet altankasserne i givet fald skal tømmes helt.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen